Maria Skov og René Mølskov


Vi er begge uddannede journalister fra Danmarks Journalisthøjskole og har en lang række fælles og forskellige erfaringer.

Du kan læse mere om os her på siden eller kontakte os.
Vi sender gerne et komplet CV eller eksempler på arbejde, vi har lavet hver for sig.


/ Journalister Maria Skov og René Mølskov.

Seneste artikler

  • Katastrofen i Chile: De fattigste betaler

    Jordskælvet i Chile den 27. februar efterlod tusindvis af chilenere på gaden uden tag over hovedet. Journalisterne har besøgt landet og nogle få af de to millioner mennesker, der er berørte af katastrofen. Regeringen forventer, at genopbygningen vil tage op til fem år. Fem år, hvor særligt de fattigste mangler alt.

    Af René Mølskov og Maria Skov
    Læs artiklen (pdf)

  • En dans med tangoens hjemby

    Buenos Aires i Argentina er et oplevelsesrigt rejsemål. Indvandring fra Europa har sat sit præg på storbyen, der byder på en blanding af europæisk bekvemmelighed og sydamerikansk temperament.

    Af René Mølskov og Maria Skov
    Læs artiklen (pdf)

  • Ja til homoseksuelle ægteskaber

    Efter mere end 14 timers følelsesladet debat godkendte overhuset i den argentinske kongres homoseksuelle ægteskaber med 33 mod 27 stemmer. Argentina er dermed det første latinamerikanske land, der tillader homoseksuelle vielser.

    Af René Mølskov og Maria Skov
    Læs artiklen (pdf)

  • Om Maria Skov
  • Om René Mølskov
  •  

Journalist Maria Skov


Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole med speciale i trykte medier.
Har erfaring med dagbladsjournalistik, fotografi, webjournalistik og udland.

Stærke sider:
  •  Portrætartikler
  •  Vinklet reportage
  •  Fortællende journalistik
  •  Fotografi







CV

Arbejde:
09/2009-    nu    : Freelance-journalist i Sydamerika.
07/2009-08/2009: Lokaljournalist på Give-redaktionen, Vejle Amts Folkeblad.
01/2009-02/2009: Lokaljournalist på Viborg Stifts Folkeblad.
02/2007-08/2008: Journalistpraktikant på Viborg Stifts Folkeblad

Uddannelse:
2009 – Danmarks Journalisthøjskole med speciale i trykte medier og politisk journalistik.
2004 – Fotografisk grundforløb på medieskolerne, Viborg
2001 – Sproglig student fra Rosborg Gymnasium og HF, Vejle.

Journalist René Mølskov


Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole med speciale i trykte medier og fortællende journalistik.
Har arbejdet med dagbladsjournalistik, kommunikationsopgaver på freelancebasis, globalisering, samt web-kommunikation og PR som kommunikationsmedarbejder.

Stærke sider:
  •  Fortællende journalistik
  •  Globalisering
  •  Politik
  •  PR / kommunikation







CV

Arbejde:
09/2009-    nu    : Freelance-journalist i Sydamerika.
08/2008-07/2009: Kommunikationsmedarbejder ved Uddannelsescenter Herning.
03/2008-07/2008: Freelancejournalist for dagblade og mindre organisationer.
08/2007-03/2008: Journalist og redaktionssekretær ved Viborg Stifts Folkeblad.
2007: Artikel til bogen “Avisen” redigeret af Hanne Pedersen, Gyldendal 2007. Gentrykt i 2008.
08/2004-02/2006: Journalistpraktikant ved Midtjyllands Avis.

Uddannelse:
2007 – Danmarks Journalisthøjskole.
2006 – Globalisering (På Danmarks Journalisthøjskole samt i Mexico og USA).
2001 – Matematisk student med matematik og samfundsfag på A-niveau fra Dronninglund Gymnasium.

  • ReportageEn dans med tangoens hjemby
  • NyhedJa til homoseksuelle ægteskaber
  • FeatureKatastrofen i Chile
  • PortrætNordjysk olieeventyr i Rio
  • ReportageChile i Chok

En dans med tangoens hjemby

Buenos Aires i Argentina er et oplevelsesrigt rejsemål. Indvandring fra Europa har sat sit præg på storbyen, der byder på en blanding af europæisk bekvemmelighed og sydamerikansk temperament.
Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Et ordsprog fortæller, at mexicanerne stammer fra aztekerne, peruvianerne fra inkaerne og argentinerne fra bådene. Det er ikke helt forkert. Selv kalder indbyggerne i Buenos Aires sig for “porteños”, hvilket betyder folk fra havnen.
Argentinas indbyggere har rødder i de fleste europæiske lande, og den store blanding af nationaliteter har sat sit præg på hovedstaden og på kulturen. For alle, der har en hang til det eksotiske, men med europæiske bekvemmeligheder, er hovedstaden det perfekte storby-rejsemål. Byen bliver ikke for ingenting kaldt ”Sydamerikas Paris”. Her er milonga’er, hvor du kan svinge benene i en fyrig tango – eller bare se på de lokales beherskelse af den historiske dans. Her er markeder med alverdens håndlavede varer og shoppingcentre med de kendte mærkevarer. Her er fodbold, koncerter, teatre og rigeligt med restauranter, mens caféer på hvert gadehjørne frister med fremragende kaffe..

Læs artiklen (pdf)

Argentina siger ja til homoseksuelle ægteskaber

Efter mere end 14 timers følelsesladet debat godkendte overhuset i den argentinske kongres homoseksuelle ægteskaber med 33 mod 27 stemmer. Argentina er dermed det første latinamerikanske land, der tillader homoseksuelle vielser.
Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Argentina skriver i øjeblikket historie. En ændring i den eksisterende lov giver fremover homoseksuelle lov til at gifte sig på lige fod med heteroseksuelle par. Det betyder også, at homoseksuelle par fremover har mulighed for at adoptere, og at partneren har ret til ægtefællens pension og sygesikring. Overhuset i kongressen vedtog i formiddags dansk tid den historiske lovændring, der gør Argentina til det første latinamerikanske land, der tillader homoseksuelle par at gifte sig. I dagene op til debatten så det ud til at blive tæt løb mellem parterne, men det endte med et overbevisende ja til lovændringen med 33 stemmer mod 27. Tre stemte blankt, og et enkelt kongresmedlem valgte at forlade salen efter blot et kvarters debat.

Læs artiklen (pdf)

Katastrofen i Chile:

De fattigste betaler

Jordskælvet i Chile den 27. februar efterlod tusindvis af chilenere på gaden uden tag over hovedet. Journalisterne har besøgt landet og nogle få af de to millioner mennesker, der er berørte af katastrofen. Regeringen forventer, at genopbygningen vil tage op til fem år. Fem år, hvor særligt de fattigste mangler alt.
Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Busterminalen myldrer af folk, der fletter sig ud og ind mellem hinanden. Der sælges tøj og frugt fra gadeboderne og hornene trykkes i bund ude på vejen, hvis trafikken går en tand for langsom. Som sådan ligner Talca en sydamerikansk by som alle andre. Men bag busterminalen ser det anderledes ud. Her ligger resterne af den gamle bydel, hvor størstedelen af husene er bukket under for naturens kræfter. Murbrokkerne og rester af personlige ejendele ligger i bunker langs vejen. Jordskælvet og de hundredvis af efterskælv har ødelagt fire ud af fem boliger i bydelen. Det officielle dødstal i Chile har umiddelbart stabiliseret sig omkring 500, men der er stadig mange savnede. Selv her halvanden måned efter jordskælvet, er optællingerne ikke færdige.

Læs artiklen (pdf)

Nordjysk olieeventyr i Rio

Da økonomisk nedgang ramte det danske og europæiske marked, begyndte to nordjyder at se sig om efter et andet. De satser nu på at hente aftaler i Brasiliens gigantiske olie-eventyr i Rio. Henrik Andersen har midlertidigt flyttet bopæl fra Aalborg til Rio for at sikre succesen.
Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Henrik Andersen og René Larsen stod som så mange andre virksomhedsejere over for et valg i 2008, da finanskrisen begyndte at kunne mærkes på de internationale markeder. Det lette og måske oplagte valg var at acceptere den økonomiske nedgang, spare på udgifterne og holde pengene tæt til kroppen. De to besluttede i stedet, at det var tid til udvidelser og vækst.
- Selvom vi faktisk kom let igennem finanskrisen, og havde et enormt godt år i 2009, var der usikkerhed i forhold til, hvad der skulle ske i fremtiden. Så vi begyndte at se os om efter nye markeder, fortæller Henrik Andersen fra sit kontor, hvor han kan nyde udsigten til en af verdens mest berømte strande: Copacabana.

Læs hele artiklen (pdf)

Chile i chok

Jorden under det centrale Chile rystede igen i torsdags, hvor tre større skælv skabte panik på gaderne. Det er knap to uger siden landet oplevede et af de kraftigste jordskælv, der nogensinde er målt, og frygten for en ny katastrofe ligger latent i landets beboere.
Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Rygtet går som løbeild på gaden. ”Det var 7,2. Det var 7,2” Beboerne i Talca er søgt ud midt på gaden. Ud i sikkerhed, mens jorden ryster i 23 sekunder. Folk med netforbindelse på deres mobiltelefoner søger hurtigt svaret på det spørgsmål, som er på alles tunger: ”Hvor slemt var det?”

En ny katastrofe
Efterskælvene har flere gange rystet regionen Maule syd for Santiago siden det store jordskælv den 27. februar. Men ingen tidligere så voldsomt som nu. Frygten for en ny katastrofe kommer hurtigt op i folk. Nogle skriger og andre græder, mens en blanding af panik og apati breder sig. Er det bedst at stå stille eller bevæge sig? I Talca, regionens største by, kan man alle steder se stemplet efter den 27. februar, som er målt til 8,8 på Richterskalaen. Revner i murene, mursten og tagsten på gaderne, sammenstyrtede bygninger og ubeboelige hjem. 80 procent af husene i de ældre bydele er ødelagte. Genopbygningen af byen ligger stadig langt ude i horisonten, her hvor arbejdsmænd og gravkøer rydder op i bunkerne af ruiner.

Læs hele artiklen (pdf)

Eksempler på billeder:

Kontakt-information

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Måske vil du have et uforpligtende tilbud på, hvad vi kan tilbyde dit medie?
Har du et konkret ønske til en artikel, en serie, eller måske bare en prisforespørgsel?

Vi vender altid hurtigt tilbage med et svar.

  • Maria Skov og René Mølskov
  • Adresse: København, Danmark
  • Tlf: +45 23 368 333
  • Skype-id: journalisterne.com

Send os en besked.