Chávez devaluerer valutaen
Rygter om prisstigninger helt op mod 50 procent på grund at beslutningen om at devaluere bolivaren har fået befolkningen i Venezuela til at storme ud i butikkerne og hamstre.
Der er en åbenlys risiko for at forværre inflationen i den udmattede økonomi, men målet med devalueringen er ifølge Chávez at genoplive den lokale produktion. Bolivaren har siden 2005 været bundet til dollaren til en fast kurs på 2.15 pr. dollar og flere økonomiske eksperter har påpeget, at landet burde have tilpasset kursen tidligere.
- Vi har solgt dollaren meget billigt gennem lang tid, og det har gjort at mange sektorerer af den nationale økonomi foretrækker at importere fordi det er billigt for dem, fortalte Chávez i en pressemeddelelse.
Landet vil nu forsøge med to forskellige kurser. En kurs på 2,60 for de mest nødvendige varer, som for eksempel mad, og en kurs på 4,30 for alt andet. Dermed sætter landet reelt en begrænsning på lysten til at importere varer, der ikke er strengt nødvendige og omfattede af den lave kurs.
Frygten for prisstigninger på op mod 50 procent har dog også påvirket hamstringen af madvarer.
Devalueringen vil desuden påvirke alle Venezuelas handelspartnere og dermed i særdeleshed nabolandet Colombia, der har Venezuela som sin anden største handelspartner. Colombia er allerede hårdt ramt af en begrænsning i samhandel med Venezuela som protest på en militær-aftale Colombia underskrev med USA i oktober.