Kraft-arbejdere blokerer verdens bredeste avenue
Klokken er 16.30 lokal tid og lyden af stor-trommer, fløjter og demonstrationsråb overdøver de tusindvis af biler og busser på Avenida 9 de Julio. Omkring 200 demonstranter går en rolig march på vejbanerne til lyden af insisterende bilhorn. Deres røde flag blafrer over den kaotiske trafik, og i løbet af få minutter har demonstranterne skabt lange køer.
Demonstranterne består delvist af arbejdere fra den amerikanske virksomhed Krafts fabrikker i Argentina og delvist venstreorienterede unge.
For snart to måneder siden fyrede Kraft 53 arbejdere. Episoden har siden ført til flere demonstrationer og et enkelt voldeligt sammenstød med politiet. Arbejderne og deres medarbejderforening anklager Kraft for at bryde en aftale og opfinde falske anklager for at fyre medarbejderne.
I dag er arbejderne flankeret af en gruppe unge studerende fra den venstre-socialistiske organisation MST (arbejdernes socialistiske bevægelse).
Demonstrativt bevæger gruppen sig tværs over vejen ved byens kendetegn, den store obelisk. De to første betjente ankommer på motorcykel og ser situationen an. Hurtigt beslutter de at spærre trafikken for at undgå uheld. I mellemtiden blokerer demonstranterne næsten trafik i begge retninger. De er lige nok til at spærre de 12 vejbaner, der udgør avenida’en. Tilbage er kun to spor i hver retning.
Alt imens forhandlingerne er i fuldt gang mellem medarbejderforeningen og Kraft, ledsaget af beskæftigelsesministeren, begynder de første politibiler at dukke op på 9. juli.
En enkelt ambulance bliver lukket igennem blokaden, der hurtigt lukker sig igen. Efter tyve minutter er politiopbuddet så markant, at demonstranterne erkender, at de enten bliver nødt til at åbne vejen eller blive fjernet med vold.
Pansrede mandskabsvogne med vandkanoner, rækker af betjente med stave, tåregaskanoner og shotguns fylder den ene ende af vejen. Den anden ende er spærret af demonstranterne.
Imidlertid lykkes det at finde et kompromis. Demonstranterne “nøjes” med at spærre de tre vejbaner i den ene side og slipper til gengæld for tåregas og vandkanoner.
Til gengæld er enigheden under forhandlingerne sværere at få øje på. I første omgang skal omstændighederne omkring fyringerne undersøges nærmere.
- Virksomheden ønsker ikke at opfylde deres løfter og beskæftigelsesministeren burde tvinge dem til det, for virksomheden bryder en aftale, sagde Oscar Coria, der er medlem af Kraft-arbejdernes medarbejderforening.
Billedgalleri:
,
