Forsiden » Nyhedsarkiv » Du læser:

Pizzabude til fods

22. februar, 2010

En lang række tyverier af bud-knallerter får restaurationer til at overveje om de skal droppe levering.

Det er for tiden et surt job, at pizzabud i Buenos Aires. De mange “deliverys”, som ses på deres små knallerter over hele byen og forstæderne rapporterer om stadig mere usikre forhold.
En forholdsvis ny industri er opstået, og budene er de udsatte. Mens de typiske tricktyve holder sig til turister og tasketyverier er de nye tricktyve mere voldsomme. Journalister på TV-stationen c5n beretter om et stort antal tilfælde af planlagte overfald af bude.
Tyvene bestiller mad til levering på en falsk adresse. Når budet kommer på sin knallert med den friskbagte pizza stjæler de køretøjet. Enkelte bude har været udsat for voldsomme trusler med våben.
Ifølge politiet bliver knallerterne skilt ad og solgt som reservedele til mekanikere og værksteder.
Konsekvensen? En lang række forretninger overvejer at droppe udbringning. Til stor gene for de hundrede tusinde, der dagligt får bragt mad i ud i hovedstaden.

Følg med

Klik her for få de seneste nyheder fra journalisterne.com på din google toolbar.